fbpx

Driftschef til S.T.O.P.

Elsker du at snakke med mennesker? Er du vild med tal og analyser? Motiverer det dig at skabe resultater og vækst? SÅ er du måske vores nye Driftschef!

Til nyoprettet stilling i S.T.O.P., søger vi en Driftschef, der bl.a. vil få det daglige ansvar for virksomhedens drift, vagtplanlægning, samt rekruttering af vikarer til vores vikarpulje.

Som Driftschef hos S.T.O.P. vil du blive en del af en spændende virksomhed, hvor kulturen er tillidsbåret og procesorienteret, og hvor miljøet er præget af en høj grad af åbenhed, tolerance og samarbejde. Vi har en flad struktur, hvilket vil sige at du vil komme til at arbejde tæt sammen med vores Udførerchef og Administrationschef, mens du vil referere direkte til vores direktør.

Dine opgaver som Driftschef, vil udover den daglige drift, rekruttering og vagtplanlægning, bl.a. også indebære:

  • Sikring af at Driftsafdelingen når opsatte mål, budgetter og KPI’er
  • Strategisk målstyring for egen afdeling
  • Udvikling, samt styring af fastholdelsestiltag for vikarer og medarbejdere
  • Administrative opgaver vedr. vikarerne
  • Udsendelse af nyhedsbreve
  • Indgå i vagttelefon-turnus, i samarbejde med vores udførerafdeling
  • At tage timer på indsatser, hvis vi vurderer at dette er muligt ud fra din profil

Stillingen er på 37-timer, med mulighed for både hjemmearbejdsplads og kontorplads. Det er vigtigt at nævne at alle vores medarbejdere hovedsageligt sidder placeret på hjemmearbejdspladser, og det er derfor vigtigt at du er indstillet på, at langt størstedelen af din arbejdstid vil foregå fra hjemmet.

Dette forudsætter at du besidder en høj grad af selvmotivation, og at du kan se værdien i en fleksibel arbejdsplads, hvor du i høj grad er med til at skabe din egen arbejdsdag. Du skal være drevet af at effektivisere og udvikle din egen afdeling, og at nå opsatte mål. Du brænder for at dygtiggøre dig inden for dit ansvarsområde, og at se kollegaer omkring dig, ligeledes vokse i deres roller. Du er en person der hellere vil ”konkurrere mod dig selv” end mod andre, og du træffer altid dine beslutninger ud fra hvad der er bedst for virksomhedens samlede mål.

Hos S.T.O.P. vægter vi de sociale kompetencer højt, og mange opgaver løses i teams, hvor man kompletterer hinandens færdigheder. Vigtige arbejdsprocesser og udviklingsprojekter, udfolder sig i et fællesskab, præget af en dyb evne til at skabe dialog og sikre vidensdeling. Dog går det også ofte stærkt, og der er derfor ligeledes mange opgaver der skal løses selvstændigt, og af samme årsag er det vigtigt for os, at du evner at være både selvstændig, beslutningsdygtig, løsningsorienteret og team-orienteret på samme tid.

Både vores arbejdsmiljø, og arbejdsopgaver er præget af, at man skal kunne evne at orientere sig i en foranderlig og uforudsigelig verden. Derfor er det vigtigt at du er udviklingsorienteret og kan formå at skabe nye ideer, og løsningsmetoder – i samarbejde med virksomhedens øvrige afdelinger.

Den rette person til denne stilling:

  • Du har tidligere siddet som Driftschef, driftsleder eller på anden måde haft ansvar for den daglige drift
  • Du er analytisk anlagt og arbejder struktureret i din opgaveløsning
  • Du har tidligere arbejdet med ansættelser og rekruttering
  • Har flair for IT

Vi ser gerne at du har kendskab til et eller flere af følgende systemer:

  • MS Office (superbruger)
  • CAS vikarbooking (kendskab)
  • Sofus (kendskab)
  • Hubspot (kendskab)
  • Active Campaign (kendskab)
  • Temponizer (kendskab)

Det er et stort plus, men ikke et krav:

  • Hvis du tidligere har arbejdet inden for socialområdet, demens- eller handicapområdet, f.eks. som leder på en institution eller et botilbud
  • Hvis du tidligere har arbejdet med vikarer
  • Hvis du tidligere har haft berøring med personalejuridiske forhold

Vi tilbyder:

  • 37 timer – inkl. dage med vagttelefon
  • Fleksibel arbejdsplan efter aftale
  • Fast løn
  • Pensionsordning efter 3 måneder
  • Sundhedsforsikring efter 3 måneder
  • Telefon, samt PC til arbejdsbrug
  • Kombineret hjemmearbejdsplads og kontorplads
  • Mulighed for deltagelse på kurser efter ønske og behov
  • Et ambitiøst, men uformelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til forskelligheder og forståelse for hinanden

Kan du se dig selv i stillingen som Driftschef hos S.T.O.P. så hører vi gerne fra dig hurtigst muligt, via nedenstående skema.

Ansøgningsprocessen består af 3 dele:

  • Motiveret ansøgning
  • CV
  • Nedenstående skema

Alt uploades i forbindelse med udfyldelsen af nedenstående skema. Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt. Vi indkalder til samtale løbende.

Ansøg allerede nu via skemaet herunder – husk at have et billede, samt CV og Motiveret ansøgning klar.

Step 1 of 3

Grundlæggende information

Click or drag files to this area to upload. You can upload up to 2 files.

error: :-(: Indholdet er beskyttet, men tak for interessen