Scroll Top

SKÆRMNING

Tryghed for borger og personale

SKÆRMNING SOM METODE – I HELE LANDET

Vi har oprettet specifikke underkategorier for klart at fremhæve

vores forskelligartede tilgange tilpasset hver enkelt udfordring.

SKÆRMNING
TIL BORGERE MED DEMENS

SKÆRMNING
TIL BØRN- OG UNGEOMRÅDET

SKÆRMNING
TIL VOKSENOMRÅDET

Skærmning
som en Vagtfunktion

Skærmning
som Vagtværn

BRUG FOR akut HJÆLP nu?

Ekspertise i pædagogisk skærmning med personcentreret tilgang

SKÆRMNING ER KOMPLEKS

Skærmning på Social- & Sundhedsområdet kalder på specialkompetencer og viden om mentale og psykiske udfordringer. Vi har specialiseret os i Social og Specialpædagogisk skærmningsindsatser inden for alle områder med risiko for udadreagerende adfærd, i alle kategorier.

Pædagogisk Sikkerhed®

Vi har udviklet konceptet Pædagogisk Sikkerhed®, hvor Socialpædagogen møder Livvagten, med hver deres kernekompetencer. Det betyder, at pædagogisk vikarbureau S.T.O.P. kan være med i alle faser af en skæmning.

ET TYPISK FORLØB

I opstarten af en skærmningsindsats, ser vi ofte en voldsom udadreagernede adfærd, hvorfor vi skruer op for livvagten og lidt ned for socialpædagogen. Efter få dage skruer vi mere op for socialpædagogen, for at arbejde mere forebyggende.

Efter 1 til 2 uger, ændres adfærden, så den udadrettede adfærd er betydelig mindsket, ofte er den helt væk, hvorefter vi kan begynde at arbejde med en stabiliserende indsats. Denne indsats, sigter mod at det faste personale selv kan varetage indsatsen omkring borgeren, uden hjælp fra S.T.O.P.

VORES TILGANG TIL SKÆRMNING

Vores tilgang til skærmning i S.T.O.P. er unik, idet vi integrerer både teoretisk viden og praktisk erfaring for at sikre effektiv og medfølende håndtering af skærmningssituationer. Vi forstår vigtigheden af en skræddersyet skærmningsstrategi, der tager højde for individuelle behov og omstændigheder.

Her kan du læse mere om et udpluk af vores ydelser:

Skærmning



På billedet ser du Denis. Denis Quvang er udførechef hos S.T.O.P. A/S. I dette 59 sekunders videoklip, kan du møde Denis som fortæller kort og præcis, om vores Skærmning.

Skærmning og Affektudbrudsmodellen illustreres af Michael Neigaard, hvor KAOS er i fokus.

Affektudbrudsmodellen er en del af Low Arousal tilgangen og beskriver udviklingen af en konfliktsituation i fem faser: hverdag, eskalering, kaos, deeskalering, og tilbage til hverdag. Den viser, hvordan en person kan miste selvkontrol i kaosfasen og hvordan følelsernes intensitet varierer over tid. Modellen er et vigtigt værktøj for fagprofessionelle i håndteringen af konflikter og fremmer forståelse af dynamikken i konfliktfyldte situationer.

VIDEN OM S.T.O.P – PÆDAGOGISK SIKKERHED®

S.T.O.P. – pædagogisk Sikkerhed® er en dansk virksomhed, som blev grundlagt i 2005.

Dengang var ydelsen udelukkende personsikkerhed, men efterspørgsel på trivsel, voldsforebyggelse og sikkerhed, på Social- & Sundhedsområdet, betød et skifte. Klik på knappen for mere information.

Hvad er skærmning?

Skærmning som juridisk begreb refererer til beskyttelsesforanstaltninger, der er designet til at sikre individers rettigheder og privatliv, ved at begrænse adgangen til eller anvendelsen af personlige data eller oplysninger. Skærmning er en betydningsfuld intervention inden for social- og sundhedssektoren, især inden for områderne handicap, psykiatri og demenspleje. Den anvendes med det formål at skabe et trygt og stabiliserende miljø for individer, der kan være overvældede af sensoriske input eller interpersonelle interaktioner, eller som udviser adfærd, der kan være skadelig for dem selv eller andre.

Handicapområdet:

  1. Formål: Skærmning bruges ofte i omsorgen for personer med handicap for at reducere overstimulering og angst. Det kan være særligt relevant for individer med sensoriske bearbejdningsforstyrrelser, autisme eller udviklingshæmning.
  2. Tilgang: Skærmning kan indebære brug af specielle rum eller områder designet til at minimere sensorisk input. Dette kan omfatte dæmpet belysning, lyddæmpning og tilpasning af rummets farveskema.
  3. Personcentreret Pleje: Det er afgørende at tilpasse skærmningsmetoderne til den enkeltes specifikke behov og præferencer, herunder at inddrage individet i beslutningsprocessen så meget som muligt.

Psykiatrien (Sygehuse):

  1. Anvendelse: Skærmning anvendes på psykiatriske afdelinger for at håndtere akutte psykiatriske kriser, hvor patienten skader sig selv eller kan være til fare for andre. Det kan inkludere situationer med alvorlig psykotisk adfærd, selvskadende adfærd eller ekstrem agitation.
  2. Miljø: Skærmning i psykiatriske miljøer omfatter ofte brugen af særlige skærmede værelser eller en skærmet enhed i en psykiatrisk afdeling, som er designet til at være sikre og fri for potentielle farer eller stimuli, der kan forværre patientens tilstand. Nogle gange kan der være behov for yderligere beskyttelse af omgivelserne, hvilket kan være svært at etablere på en psykiatrisk afdeling.
  3. Etisk Overvejelse: Skærmning skal balancere patientens behov for sikkerhed med deres rettigheder og værdighed. Det involverer ofte et tæt samarbejde mellem tværfaglige teams, herunder psykiatere, sygeplejersker, socialarbejdere og eventuelt psykologer. Skærmning kan ofte være en vigtig del i den psykiatriske behandling, fordi det skaber ro hos patienten, samt alle patienter på afsnittet.

For Borgere med Demens:

  1. Mål: For personer med demens bruges skærmning for at reducere forvirring og angst, der kan være udløst af overstimulering. Målet er at opretholde en rolig og forudsigelig atmosfære.
  2. Tilpasning af Omgivelserne: Dette kan omfatte at reducere støj, bruge beroligende farver i indretningen, og undgå overfyldte og kaotiske omgivelser.
  3. Fokus på Velvære: Det handler også om at skabe et miljø, der fremmer velvære og orientering, som kan omfatte klare og genkendelige landemærker, samt konsekvent og rolig daglig rutine.

Generelle Overvejelser:

  • Tværfagligt Samarbejde: Skærmning involverer ofte et tæt samarbejde mellem forskellige fagpersoner for at sikre en helhedsorienteret og individuelt tilpasset tilgang.
  • Menneskerettigheder og Etik: Det er vigtigt at overveje de etiske og juridiske aspekter af skærmning, herunder respekt for individets autonomi og rettigheder.
  • Kontinuerlig Vurdering og Tilpasning: Skærmningsstrategier skal løbende evalueres og justeres baseret på individets respons og ændringer i deres tilstand.

Ved implementering af skærmning er det afgørende at holde fokus på individets unikke behov og sikre, at indgrebet altid tjener til at fremme deres samlede velbefindende og livskvalitet.

Se samlet FAQ i bunden af siden.

Klik her – for at læse mere om udadreagerende adfærd

KURSUS I KONFLIKTHÅNDTERING?

Vi er specialister i at forebygge udadreagerende adfærd, ved hjælp af vores konflikthåndtering og skånsom nødværge.

Vi underviser i at passe på sig selv, stadig med fokus på omsorg og tryghed for borgeren. Personalet skal sikkert hjem, hver dag og borgeren skal trives og have tryghed. Klik for at læse mere om vores kurser.

Pædagogisk Sikkerhed® er vores fundament ved skærmning

Skærmning og Pædagogisk Sikkerhed® går hånd i hånd. Pædagogisk Sikkerhed® er en tilgang, skabt for at håndtere adfærdsmæssige udfordringer. Disse opstår i arbejdet med borgere, som udviser udadreagerende adfærd og andre komplekse udfordringer. Dette koncept er udformet af S.T.O.P., og udgør grundlaget for alle vores initiativer.

Essensen i denne tilgang, i forhold til skærmning, er at forene faglig kompetence med en humanistisk forståelse, inspireret af livvagtens kapacitet for vedvarende opmærksomhed og forudseenhed. Det udstyrer medarbejderne med evnerne til at bevare roen, føle sig sikre. De kan agere professionelt, selv i pressede situationer. Samtidig kan de yde den nødvendige støtte og tryghed til borgerne.

Endvidere lægger Pædagogisk Sikkerhed® vægt på, at medarbejderne har kendskab til og forståelse for deres egne reaktioner og emotionelle grænser. Ved at have indsigt i egne ubevidste reaktionsmønstre, er medarbejderne bedre rustet til at håndtere stressende situationer, som en skærmning kan være, og sikre, at deres professionelle integritet opretholdes.

Psykologisk tryghed

Konceptet bringer også frem, hvor essentiel den Psykologiske Tryghed er, både for medarbejderne selv og for kvaliteten af den hjælp, de tilbyder til borgere. Ved at operere under Pædagogisk Sikkerhed® kan institutioner sikre en højere grad af trivsel, fastholdelse og faglig udvikling blandt personale, hvilket på sin side kan facilitere rekrutteringsprocessen, da medarbejderne bliver bedre forberedt til at tackle komplekse udfordringer.

I det store hele er skærmning med Pædagogisk Sikkerhed® en helhedsorienteret tilgang, der sigter mod at sikre både borgernes og medarbejdernes trivsel og sikkerhed, samtidig med at det fremmer professionel vækst og udvikling.

Autonomi i fokus – også ved en skærmningsindsats

Vi er dedikerede til at fremme borgernes selvstændighed. Dette sker gennem individuelt tilpassede og målrettede skærmningsindsatser. Uanset om det er at skabe ro og en tryg hverdag for en borger med demens, støtte et skolebarn med at opbygge positive relationer, eller tilbyde langsigtet misbrugsbehandling til psykiatriske patienter, arbejder vi hånd i hånd med borgeren for at fremme en mere selvstændig og berigende hverdag.

Mestring & metode

Vores skærmningstilgang er karakteriseret ved praktisk pædagogisk støtte. Den er skræddersyet til borgerens individuelle ressourcer og behov. Vi samarbejder med borgeren for at identificere og tackle hverdagens udfordringer, og anvender mestringsskemaer i en åben dialog for at forebygge voldsomme og ukonstruktive episoder.

Forebyggende og rehabiliterende

Vores teams er specialiserede i metoder og strategier til håndtering af eskalerende konflikter, med en forebyggende og rehabiliterende skærmningstilgang. Vi er grundlæggere af Pædagogisk Sikkerhed®, som er vores fundament. Vi bruger evidensbaserede metoder som LA2, KRAP og Trafiklysmodellen for at sikre inddragelse af både borger og personale i processen.

DEMENS & UDADREAGERENDE ADFÆRD

Demens kan ofte føre til udviklingen af udadreagerende adfærd, som kan være både udfordrende og følelsesmæssigt belastende for pårørende.

Denne type adfærd kan omfatte verbal aggression, fysisk uro eller endda aggressivitet, og kan skyldes frustration, forvirring eller angst hos personen med demens.

Når disse adfærdsændringer ikke forebygges eller håndteres effektivt, kan det medføre betydelig stress og bekymring for familie og venner, hvilket kan påvirke deres evne til at yde støtte og omsorg. Derfor er det afgørende at forstå og proaktivt håndtere disse adfærdsudfordringer for at bevare livskvaliteten for både personen med demens og deres pårørende.

Effektive metoder til håndtering af udadreagerende adfærd hos personer med demens inkluderer Low Arousal-tilgangen og personcentreret omsorg. Low Arousal-tilgangen fokuserer på at reducere stress og angst gennem et roligt miljø og undgåelse af udløsende faktorer, mens personcentreret omsorg involverer en dyb forståelse og respekt for den enkelte persons historie, præferencer og behov.

Disse tilgange bidrager til at skabe en beroligende atmosfære, der mindsker risikoen for udadreagerende adfærd og fremmer trivsel og sikkerhed for både den demensramte og deres pårørende.

Billede af mand som er udadreagerende. Demens kan ofte føre til udviklingen af udadreagerende adfærd, som kan være både udfordrende og følelsesmæssigt belastende for pårørende.

Når en borger med demens, pludselig udvikler en udadreagerende adfærd, så er det ofte pårørende der har svært ved at forstå at det sker.

Klik på billedet for at læse om skærmning for borgere med demens.

Udpluk af målgrupper for vores skærmning

Hos S.T.O.P. anerkender vi, at effektiv skærmning kræver en tilgang, der er både mangfoldig og specialiseret. Vores ydelser spænder over et bredt spektrum af områder, hver med sine unikke udfordringer og behov. Fra børn og unge til ældre, fra handicapområdet til psykiatrien, vores tilgang til skærmning er skræddersyet for at imødekomme disse forskellige krav. Vi forpligter os til at yde en skærmning, der ikke kun handler om sikkerhed, men også om respekt, forståelse og empowerment.

Nedenfor finder du en dybere indsigt i, hvordan vi tilpasser vores skærmningsstrategier til hver af disse specifikke områder. Vores fokus er Pædagogisk Sikkerhed® og personcentreret pleje.

Skærmning af borgere med demens (Demensområdet)

Hos S.T.O.P. forstår vi de unikke udfordringer ved skærmning af demensramte. Demens er en tilstand med varierende, komplekse symptomer. Vores skærmningsstrategi baserer sig på en dyb forståelse af disse variationer, især deres indvirkning på kommunikation og adfærd. Vi er særligt opmærksomme på progressiv demens som Alzheimer. Her aftager evnen til at kommunikere behov.

Vi yder omsorg for borgerne og støtter plejepersonalet. Skræddersyede uddannelsesmoduler og kompetenceudvikling ruste personalet til effektiv, empatisk pleje. Samarbejde og støtte i plejeteamet er essentielt for høj kvalitetsomsorg.

Skærmning af borgere med psykisk sygdom (Socialområdet)

På socialområdet hos S.T.O.P. møder vi individer med psykiske lidelser. Dette kræver en sensitiv, individualiseret skærmningstilgang. Vi skaber trygge omgivelser, der fremmer selvstændighed og respekt for individuelle behov. Samarbejde med fast personale og pårørende, er nøglen til effektive skærmningsstrategier.

Forståelse af den enkeltes psykiske tilstand er essentiel. Vi anvender innovative, evidensbaserede metoder. Dette sikrer en skærmning, der tager højde for psykisk og følelsesmæssigt velbefindende. Skærmning i socialpsykiatrien hos S.T.O.P. fokuserer ikke kun på fysisk sikkerhed. Vi arbejder også for at fremme empowerment og livstro.

Skærmningsindsats for personer med handicap (Handicapområdet)

På handicapområdet tilpasser S.T.O.P. skærmningsmetoder til individuelle behov. Dette inkluderer udfordringer som autisme. Vi anvender en respektfuld, empatisk tilgang. Fokus er på hver enkelts evner og præferencer.

Tæt samarbejde med pårørende og fagfolk er essentielt. Vi skaber trygge miljøer, der fremmer selvstændighed og livskvalitet. Vores strategier sikrer, at skærmning bidrager til personlig vækst og positiv interaktion med omgivelserne.

LIVSGLÆDE & TRYGHED

En skærmning, der kombinerer en socialpædagogisk og sikkerhedsmæssig tilgang som Pædagogisk Sikkerhed, kan spille en afgørende rolle i at genoprette glæde og tryghed hos borgere.

Denne tilgang fokuserer på at skabe et sikkert og understøttende miljø, hvor borgerens individuelle behov og præferencer er i centrum.

Ved at integrere socialpædagogiske strategier og sikkerhedsforanstaltninger, skabes der en atmosfære af forståelse og respekt, hvor borgeren kan føle sig tryg og værdsat.

Dette bidrager til at reducere angst og stress, hvilket giver borgerne mulighed for at genfinde glæde og trivsel i deres daglige liv.

Billede viser glad pige som har ro og livsglæde. Humanistisk udført skærmning ved udadreagerende adfærd, kan skabe ro og livsglæde.

Pædagogisk Sikkerhed® i Praksis: Når glæde og tryghed genskabes.

Klik på billedet for at læse mere om Pædagogisk Sikkerhed®.

VORES YDELSER

Vi er specialister Social- & Specialpædagogisk arbejde, hvilket vi bringer ind på flere områder.

Det er bl.a. Demensområdet, Social & Psykiatri, Skole, forsorg. Klik for at læse mere.

Pædagogisk skærmning hos S.T.O.P.

Ved at vælge S.T.O.P. som samarbejdspartner ved en pædagogisk skærmning, sikres værdifuld uddannelse og støtte til personalet. Man udvikler evner til selvstændig håndtering af fremtidige udfordringer. Dette styrker kompetencer og selvtillid. Vores tilgang er dybdegående og helhedsorienteret.

Vi samarbejder tæt med hver enkelt borger, pårørende og personalegruppe. Sammen skaber vi skræddersyede skærmningsstrategier. Disse strategier imødekommer unikke udfordringer i specifikke miljøer. Det skaber tryghed for alle.

Konflikthåndtering og personlig skærmning

Hos S.T.O.P. tilbyder vi skræddersyede løsninger i konflikthåndtering, som også inkluderer en dybdegående tilgang til en skærmningsindsats. Vi starter med at evaluere den eksisterende konflikthåndteringsplan for hver borger og integrerer teknikker som BVC eller Trafiklysmodellen for at sikre konsistens og effektivitet.

Vores mål er at styrke personalets evne til at håndtere både konflikter og skærmningssituationer med kompetence og sikkerhed. Denne tilgang sikrer, at medarbejderne bliver udstyret med de nødvendige værktøjer og metoder, der er afgørende for at sikre et trygt miljø og en effektiv håndtering af skærmning i forskellige situationer.

Pædagogisk samarbejde med skærmning som metode

I vores pædagogiske skærmningsstrategi hos S.T.O.P. lægger vi vægt på at skabe et samarbejdsbaseret miljø, hvor sikkerhed og tryghed er i højsædet, selv under udfordrende konflikter. Vores dedikerede personale fokuserer på at sikre, at hver borger føler sig værdsat, forstået, og respekteret igennem hele skærmningsprocessen, hvilket er fundamentalt for en effektiv og ligeværdig tilgang.

Som din foretrukne partner ved en skærmning, bringer S.T.O.P. en omfattende og menneskecentreret tilgang, hvor kvalitet, tryghed, og respekt er kerneværdier i alle vores pædagogiske skærmningsindsastser. Vores ekspertise strækker sig over flere områder, herunder demens, børn og unge, handicap, social og psykiatri.

Kontakt os for en dybere indsigt i vores metoder og for at se, hvordan vi kan assistere i skærmningsindsatsen, tilpasset til dine specifikke behov for almindelig observation, skærpet observation eller intensiv observation.

Vil du gerne vide mere om magtanvendelser, så har vi samlet nogle nyttige links til dig her:

Bekendtgørelse om magtanvendelse

Ny FAQ om reglerne for magtanvendelse

Evaluering af de reviderede magtanvendelsesregle

Klik her – for at komme til forsiden

Mission

ALLE har ret til en tryg hverdag.

Vores mission gennemsyrer organisationen fra direktionen over Faglige Ledere og medarbejdere til borgere. Vi faciliterer tryghed i opgaverne. Det giver sikkerhed for både dig dit personale samt dem du skal hjælpe.

Vision

ALLE har ret til positiv fremtid.

Vores vision er at skabe en tryg og positiv fremtid i praksis. Synergien imellem faglighed og sikkerhed skaber den omsorg, vi gerne vil give både dig, dit personale samt dem du skal hjælpe.

Hvorfor skærmning med

PÆDAGOGISK SIKKERHED®

Skærmning med Pædagogisk Sikkerhed® er et koncept, der er designet til at adressere og håndtere udfordringerne ved at arbejde med borgere, der udviser udadreagerende adfærd og andre komplekse udfordringer. Vi vil gerne udfordre den normale tænkning omkring skærmning.

Kernen i Pædagogisk Sikkerhed® og skærmning

Kernen i konceptet er at kombinere faglig dygtighed med en humanistisk forståelse, inspireret af livvagtens evne til konstant opmærksomhed og forudseenhed. Det giver medarbejderne redskaberne til at forblive rolige, trygge og professionelle, selv under pres, samtidig med at de kan tilbyde borgere den nødvendige støtte og tryghed. Det betyder ofte, at man ikke tænker en tryghedsskabende indsats som en skærmning. Det bliver en spcialpædagogisk indsats.

Ydermere understreger Pædagogisk Sikkerhed® vigtigheden af at medarbejderne kender og forstår deres egne reaktioner og følelsesmæssige grænser. Ved at være bevidst om egne ubevidste reaktionsmønstre kan medarbejderne bedre håndtere stressende situationer og sikre, at deres professionelle integritet bevares.

Psykologisk Tryghed

Konceptet fremhæver også, hvor vigtigt den psykologiske tryghed er, både for medarbejderne selv og for kvaliteten af den bistand, de yder til borgere. Ved at arbejde under Pædagogisk Sikkerhed® kan institutioner sikre en højere grad af trivsel, fastholdelse og faglig udvikling blandt personalet, hvilket igen kan lette rekrutteringsprocessen, da medarbejderne bliver bedre rustet til at tackle komplekse udfordringer.

Sammenfattende er Pædagogisk Sikkerhed® en holistisk tilgang, der fokuserer på at sikre både borgernes og medarbejdernes trivsel og sikkerhed. Samtidig fremmer det professionel vækst og udvikling. En skærmning, grundet udadreagerende adfærd, bliver en dynamisk og højt specialiseret opgave, med fokus på borgerens velbefindende og livsglæde.

 

FAQ – ofte stillede spørgsmål til skærmning

Er skærmning virkelig nødvendig, eller er det bare en nem løsning for overbebyrdet personale?

Når vi taler om skærmning, skal vi forstå, at det er en faglig og velovervejet handling. Det er ikke en “nem løsning”, men en nødvendighed, der bunder i dyb faglig vurdering og respekt for den enkelte borgers behov.

Skærmning er en del af en omfattende plejeplan, specielt designet til at støtte mennesker, som kæmper med at overskue deres daglige liv. Dette kan skyldes psykiske, kognitive eller adfærdsmæssige udfordringer.

I hver situation, hvor skærmning anvendes, er personalets rolle afgørende. Disse fagpersoner træffer beslutninger baseret på en dyb indsigt i borgerens individuelle behov. Deres mål er altid at beskytte borgeren og sikre et sikkert miljø.

Skærmning skal altid implementeres med respekt for borgerens rettigheder og værdighed, og personalet spiller en nøglerolle i at opretholde denne balance.

Personale, der anvender skærmning, er uddannet til at forstå og respektere hvert individs unikke situation. De arbejder med at minimere indgrebets indvirkning på borgerens frihed og selvbestemmelse.

Denne tilgang sikrer, at skærmning er en beskyttende foranstaltning, aldrig en begrænsende eller straffende handling.

Samarbejde er nøgleordet i skærmningsprocessen.

Dette inkluderer dialog med pårørende, tværfagligt samarbejde og, når det er relevant, konsultation med eksterne eksperter. Alt dette sikrer, at skærmning foretages etisk, sikkert og altid med borgerens bedste for øje.

Kort sagt, skærmning er en fagligt underbygget praksis, der afspejler personalets engagement og respekt for dem, de hjælper. Det er en handling, der kræver dyb forståelse, omhyggelig vurdering og konstant opmærksomhed på borgerens trivsel og rettigheder.

Hvad er en skærmningsindsats, og hvornår anses det for nødvendigt i omsorgen?

Skærmning er en særlig foranstaltning inden for social- og sundhedssektoren, som anvendes for at beskytte personer, der midlertidigt ikke kan overskue eller styre deres egen adfærd, ofte på grund af psykiske, kognitive eller adfærdsmæssige udfordringer.

Denne praksis er designet til at skabe et trygt og beskyttende miljø for både den pågældende person og de omkringværende.

Skærmning bliver betragtet som nødvendig, når en person udgør en umiddelbar risiko for sig selv eller andre. Det kan være i situationer, hvor personen er overvældet af egne følelser, er ude af stand til at kontrollere impulsiv eller skadelig adfærd, eller hvor andre mindre indgribende foranstaltninger har vist sig utilstrækkelige.

I hver situation, hvor skærmning overvejes, skal der foretages en grundig faglig vurdering. Beslutningen om at anvende skærmning skal aldrig tages let, og den bør altid være baseret på en individuel vurdering af den pågældendes behov og omstændigheder.

Det er essentielt, at beslutningen træffes med det formål at beskytte personens sundhed og sikkerhed, og ikke som en bekvemmelighed for personalet eller som en reaktion på manglende ressourcer.

Det er også vigtigt at understrege, at skærmning skal anvendes som en del af en bredere omsorgs- og behandlingsplan. Denne plan skal indeholde klare retningslinjer for, hvordan skærmning skal gennemføres, og hvornår og hvordan den skal revurderes eller ophøre.

Skærmningens effektivitet og indvirkning på individets livskvalitet bør løbende vurderes, og skærmning bør altid være så kortvarig som muligt.

I sidste ende er skærmning et værktøj, der skal bruges med stor omhu, respekt for den enkeltes rettigheder, og altid i samarbejde med tværfaglige teams, pårørende og, når det er muligt, med den pågældende person selv

Hvordan sikrer man, at skærmning overholder etiske retningslinjer?

For at sikre, at skærmning overholder etiske retningslinjer, er det nødvendigt at følge en række centrale principper og procedurer. Disse sikrer, at skærmning anvendes korrekt og med størst mulig respekt for den enkelte persons rettigheder og velvære.

  1. Individuel vurdering: Hver beslutning om skærmning skal være baseret på en grundig og individualiseret vurdering. Det er afgørende at tage højde for personens specifikke behov, historie og omstændigheder.
  2. Mindste indgribende foranstaltning: Skærmning bør kun anvendes, når det er absolut nødvendigt, og efter at andre mindre indgribende alternativer er udtømte eller vurderet uegnede.
  3. Tidsbegrænsning og regelmæssig evaluering: Skærmning bør altid være tidsbegrænset, og der bør regelmæssigt vurderes, om den fortsat er nødvendig. Evalueringen skal inddrage overvejelser om skærmningens effektivitet og indvirkning på personens livskvalitet.
  4. Tværfagligt samarbejde: Beslutninger om skærmning bør træffes i samarbejde med et tværfagligt team, der kan omfatte sundhedsprofessionelle, socialarbejdere, psykologer og eventuelt juridiske rådgivere.
  5. Informeret samtykke og involvering af pårørende: Når det er muligt, bør den person, der er genstand for skærmning, involveres i beslutningsprocessen. Også pårørende bør, hvis det er relevant, inddrages og informeres om beslutninger og den overordnede plejeplan.
  6. Dokumentation og gennemsigtighed: Al beslutningstagning og de specifikke tiltag, der er forbundet med skærmning, skal dokumenteres grundigt. Dette sikrer gennemsigtighed og muliggør en efterfølgende evaluering af praksis.
  7. Uddannelse og støtte til personale: Personalet, der implementerer skærmning, skal være ordentligt uddannet og have adgang til løbende støtte og supervision. Dette sikrer, at de kan anvende skærmning på en etisk og sikker måde.
  8. Etisk refleksion og debat: Regelmæssig etisk refleksion og debat inden for organisationen er nødvendig for at sikre, at skærmningspraksis forbliver i tråd med de nyeste kliniske og etiske standarder.

Hvilke alternativer findes der til skærmning i omsorgsindsatsen?

For at sikre, at skærmning overholder etiske retningslinjer, er det nødvendigt at følge en række centrale principper og procedurer. Disse sikrer, at skærmning anvendes korrekt og med størst mulig respekt for den enkelte persons rettigheder og velvære.

  1. Individuel vurdering: Hver beslutning om skærmning skal være baseret på en grundig og individualiseret vurdering. Det er afgørende at tage højde for personens specifikke behov, historie og omstændigheder.
  2. Mindste indgribende foranstaltning: Skærmning bør kun anvendes, når det er absolut nødvendigt, og efter at andre mindre indgribende alternativer er udtømte eller vurderet uegnede.
  3. Tidsbegrænsning og regelmæssig evaluering: Skærmning bør altid være tidsbegrænset, og der bør regelmæssigt vurderes, om den fortsat er nødvendig. Evalueringen skal inddrage overvejelser om skærmningens effektivitet og indvirkning på personens livskvalitet.
  4. Tværfagligt samarbejde: Beslutninger om skærmning bør træffes i samarbejde med et tværfagligt team, der kan omfatte sundhedsprofessionelle, socialarbejdere, psykologer og eventuelt juridiske rådgivere.
  5. Informeret samtykke og involvering af pårørende: Når det er muligt, bør den person, der er genstand for skærmning, involveres i beslutningsprocessen. Også pårørende bør, hvis det er relevant, inddrages og informeres om beslutninger og den overordnede plejeplan.
  6. Dokumentation og gennemsigtighed: Al beslutningstagning og de specifikke tiltag, der er forbundet med skærmning, skal dokumenteres grundigt. Dette sikrer gennemsigtighed og muliggør en efterfølgende evaluering af praksis.
  7. Uddannelse og støtte til personale: Personalet, der implementerer skærmning, skal være ordentligt uddannet og have adgang til løbende støtte og supervision. Dette sikrer, at de kan anvende skærmning på en etisk og sikker måde.
  8. Etisk refleksion og debat: Regelmæssig etisk refleksion og debat inden for organisationen er nødvendig for at sikre, at skærmningspraksis forbliver i tråd med de nyeste kliniske og etiske standarder.

Hvordan kan personale udvikle færdigheder til at håndtere situationer, der normalt fører til skærmning?

  1. Træning i de-eskalering: Fokus på teknikker til at reducere spændinger og forebygge konflikter.
  2. Empatisk kommunikation: Udvikling af evnen til at forstå og reagere på borgerens følelser og behov.
  3. Forståelse af adfærdsdynamikker: Lære at genkende og håndtere adfærdsmønstre, der kan føre til skærmning.
  4. Krisestyringskurser: Uddannelse i effektive strategier for håndtering af kritiske situationer.
  5. Regelmæssig supervision: Modtagelse af vejledning og feedback fra erfarne fagfolk.
  6. Mindfulness og stresshåndtering: Værktøjer til at håndtere personligt stress og opretholde ro.
  7. Teamwork og kommunikation: Styrke samarbejde og koordinering blandt medarbejdere.

Disse træningsaspekter hjælper personalet med at forbedre deres evner til at håndtere udfordringer, der typisk fører til skærmning, på en mere effektiv og medfølende måde.

Hvordan arbejder vi med skærmning i S.T.O.P. - Pædagogisk Sikkerhed®?

Hos S.T.O.P. er vores tilgang til skærmning dybt forankret i en filosofi, der vægter pædagogisk sikkerhed højt. Vi arbejder ud fra en individcentreret tilgang, hvor borgerens unikke behov og omstændigheder står i centrum.

Dette betyder, at vi aktivt inddrager borgeren i alle beslutninger om skærmning, respekterende deres selvbestemmelse og rettigheder. Vores metoder fokuserer på forebyggelse og de-eskalering, idet vi sigter mod at undgå situationer, der kan nødvendiggøre skærmning.

I S.T.O.P. understøtter vi en tværfaglig tilgang, der kombinerer ekspertise fra forskellige fagområder for at sikre en helhedsorienteret og effektiv håndtering af skærmningsbehov. Kontinuerlig uddannelse af vores personale i pædagogiske strategier og sikkerhedsteknikker er en kernekomponent i vores arbejde.

Dette sikrer, at vores team er udstyret med de nødvendige færdigheder og viden til at håndtere skærmning på en respektfuld og etisk måde.

Pædagogisk sikkerhed er kernen i vores tilgang. Vi stræber efter at skabe et sikkert og støttende miljø, hvor både borgere og personale føler sig trygge og respekterede.

Alle vores skærmningstiltag overholder de gældende lovgivningsmæssige og etiske standarder inden for social- og sundhedssektoren. Ved at integrere pædagogisk sikkerhed i vores praksis, sikrer vi, at skærmning anvendes ansvarligt og kun som en sidste udvej, altid med borgerens bedste for øje.

Pædagogisk skærmning vs. traditionelel skærmning - hvad er forskellen?

Traditionel skærmning, som udføres af vagtfirmaer, fokuserer primært på fysisk sikkerhed og beskyttelse. Denne form for skærmning indebærer ofte anvendelse af sikkerhedspersonale, der overvåger og kontrollerer et område eller en persons adgang og bevægelser for at forhindre skader eller sikkerhedstrusler.
Her er der typisk en direkte og umiddelbar tilgang til at håndtere potentielle risici, ofte med fysisk tilstedeværelse og intervention som centrale elementer. Denne metode kan være effektiv i visse kontekster, men den kan mangle en dybere forståelse af individuelle adfærdsmæssige og psykologiske behov.

Pædagogisk skærmning, derimod, tager et mere helhedsorienteret og personcentreret tilgang. Denne metode integrerer pædagogiske og psykologiske principper for at forstå og imødekomme de underliggende årsager til en persons udfordrende adfærd. I pædagogisk skærmning bliver der lagt vægt på at skabe et trygt miljø gennem kommunikation, forståelse, og støtte snarere end udelukkende fysisk kontrol.

Målet er at deeskalere potentielt udfordrende situationer på en måde, der respekterer individets integritet og fremmer deres evne til at håndtere deres egne adfærdsudfordringer. Dette involverer ofte en tilpasning af omgivelserne, uddannelse af personale i konflikthåndtering, og anvendelse af terapeutiske strategier, der understøtter personens udvikling og trivsel.

Sammenfattende er traditionel skærmning mere orienteret mod umiddelbar sikkerhed og fysisk beskyttelse, mens pædagogisk skærmning fokuserer på langsigtede løsninger, der adresserer de grundlæggende psykologiske og adfærdsmæssige behov hos individet. Pædagogisk skærmning søger at skabe bæredygtige ændringer og positiv udvikling gennem en mere forstående og støttende tilgang.

Ønsker du at høre mere, eller at bestille en indsats? Så kontakt os venligst på tlf. + 45 7199 3775 eller udfyld venligst nedenstående skema, så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Persondatapolitik
Når du besøger vores hjemmeside, kan den gemme oplysninger gennem din browser fra specifikke tjenester, normalt i form af cookies. Her kan du ændre dine privatlivspræferencer. Bemærk venligst, at blokering af nogle typer cookies kan påvirke din oplevelse på vores hjemmeside og de tjenester, vi tilbyder.