Pædagogisk Tryghed
Pædagogisk tryghed manglede på mange institutioner og dette blev starten på en virksomhed som flere år senere kom til at hedde STOP. Navnet har været længe undervejs og her får du historien bag valget af navnet S.T.O.P. (Sikkerhed Tryghed Omsorg Pædagogik), i dagligt tale bare STOP.
Historien starter i 1998, mange år før tanken om navnet STOP blev tænkt en tidlig morgen…
Klik her – for at komme til STOP forside
STOP – den spæde start
Michael Neigaard, stifter af STOP, begyndte at arbejde med sikkerhed i 1998. De næste 7 år, var arbejdet i sikkerhedsbranchen grobunden for tanker omkring konfliktnedtrappende sprog, verbal som nonverbal, samt teknikker til personlig beskyttelse. Alt arbejdet omhandlede sikkerhed for personer i det offentlige rum. Grundlaget for arbejdet var en uddannelse fra Livgarden som sergent, samt et vagt kursus fra AMU centeret i Århus. Uddannelserne gav langt fra redskaber nok til at kunne håndtere de udfordringer man mødte, så mange gange prøvede man sig frem. Nogle gange gik det godt, men andre gange måtte man på skadestuen midt i en vagt.
Arbejdet med sikkerhed og konflikthåndtering
At arbejde med sikkerhed, konflikthåndtering og personlig beskyttelse i det offentlige rum, var ofte en svær størrelse. Der er mange faktorer at indregne i arbejdet, specielt når mennesker bliver påvirkede af alkohol eller andet, da kommer de konfliktnedtrappende redskaber på sin prøve, og nogle gange er det en umulig opgave.
I disse tilfælde er det nødvendigt at anvende magt for at kontrollere situationen, og sikre sikkerheden for de omkringværende personer. Her er det nødvendigt at anvende teknikker som er nænsomme, men som samtidig kan anvendes hvor der er meget lidt plads, da de oftest skal anvendes i store menneskemængder.
Nødværge
Disse kendsgerninger bragte mange timers træning med sig, i forskellige selvforsvars systemer og forskellige kampsportsgrene, for at undersøge hvilke muligheder der fandtes. Ligeledes også for at træne egen personlig beskyttelse.
Pædagogisk tryghed blev til Pædagogisk Sikkerhed®
I 2005, begyndte arbejdet med socialpædagogisk støtte på socialområdet, i et sommerhus. En ung mand havde været voldsom fysisk udadreagerende, hvorfor der var behov for personale omkring den unge mand, som kunne passe på sig selv, og sikre at den unge mand ikke kom til skade. Det almindelige pædagogiske personale havde sagt stop overfor arbejdet med den unge mand, grundet den manglende pædagogiske tryghed ved arbejdet.
Dette arbejde var en øjenåbner i forhold til den læring arbejdet med sikkerhed i det offentlige rum havde givet, da den unge mand profiterede positivt, når redskaberne blev anvendt. Her fremkom tanken om at koble sikkerhed og pædagogik sammen, for at skabe tryghed i det pædagogiske arbejde, da det var nødvendigt at tænke begge ting ind i arbejdet med den unge mand.
Der skulle være en udviklingsstøttende indsats, men der var meget svært grundet hans adfærd, hvorfor der skulle være helt klare retningslinjer for sikkerheden. Senere blev Pædagogisk Sikkerhed® et koncept, hvor alle færdigheder blev samlet.
STOP ulykken -> S.T.O.P.
Navnet STOP blev tænkt af Michaels hustru, som er uddannet pædagog, en tidlige morgen kl. 04:07. Det kom til hende i hendes drøm og vækkede hende:
STOP – S.T.O.P -> Sikkerhed Tryghed Omsorg Pædagogik -> hun ville ikke vække Michael, så hun sendte en sms (trods det at de lå ved siden af hinanden i sengen). Da Michael vågnede om morgenen og så beskeden, var han ikke i tvivl, det var genialt, den sad lige i øjet, i forhold til det arbejde vi udførte.
Michaels hustru havde ofte følt den manglende pædagogiske tryghed i hendes arbejde, så det lå hende meget på sinde, at hjælpe virksomheden til at få større vinger, så flere pædagoger kunne få trygheden tilbage i deres arbejde.
S.T.O.P. Pædagogisk Sikkerhed® – få den pædagogiske tryghed tilbage
Der er sket meget i S.T.O.P. siden opstarten i 2005, og i dag levere S.T.O.P. bl.a. bostøtte som beskrevet af socialstyrelsen med fokus på recovery med en psykosocial rehabiliterende tilgang. Men grundstenen er stadig, at der skal være pædagogisk tryghed – for er fagpersonalet utrygge ved at arbejde med borgeren, så kan man ikke bygge den altafgørende relation mellem borger og professionel