fbpx

Hjælp til udsatte borgere i Danmark – Del. 1

 Af Ann Sujatha Gellert, Socialrådgiver hos S.T.O.P.

Udsatte borgere i Danmark.

I Danmark har vi desværre et stort antal udsatte borgere. I 2019 levede 6.431 mennesker, ifølge VIVE*, som deciderede udsatte. Men hvad defineres egentlig som udsathed?:

Sindslidelse i et omfang, hvor man ikke gør brug af eksisterende tilbud og dermed udgør gruppen af udsatte og isolerede – herunder hjemløse.

De mest udsatte og isolerede personer med et stof- og alkoholmisbrug. Der er tale om en gruppe med et meget langvarigt misbrugsforløb, med manglende boligforhold, med ingen eller ringe kontakt til personlige og offentlige netværk. Hertil kommer ofte dårligt helbred i form af mange fysiske skader, psykiske problemer og/eller personlighedsforstyrrelser.

På grund af de komplekse sociale behov har disse mennesker i høj grad brug for støtte og tilbud. Mange forskningsresultater viser, at der er betydelige udfordringer forbundet med en helhedsorienteret indsats. Dette er begrundet i divergensen i den tværsektorielle/sektoropdelte forvaltningskultur.

 

Multiple diagnoser

Borgere, der er ramt af udsathed, har ofte dobbelt- eller tripel-diagnoser. Igennem årrækker, måske siden tidlige ungdomsår, er de blevet ramt af flere lidelser. Det kan være psykisk; angst, depression, frembydende psykoser, skizofreni. Det kan være fysisk; hjerte/karlidelse, KOL, diabetes, infektioner og sårtilstande. Dertil kommer, at borgerne tager behandlingen i egen hånd, og benytter sig af stoffer, medicin og/eller alkohol.

Sammen med lav frekvens af behandling rammes de ofte af recidiv og tidlig død.

Grundet kompleksiteten for belastende livsomstændigheder kræver det stor specialviden at inkluderer borgeren. Mange tilbud kræver nultolerance vedrørende stoffer og alkohol. Det kan korrelere allerede første dag, hvilket skaber utryghed og konflikter. Derudover er mange tilbud sektoropdelt, således at tilbuddet bortfalder ved udskrivninger. Fx misbrugsbehandling eller sygehus/genoptræningsophold.  

                                                                                                            

På vej ud i ingenmandsland

Mange borgere opleves som ressourcerige, da de i starten af deres forløb, er i stand til at bevare et job eller følge en uddannelse i et vist omfang. Derudover kan borgeren have skaffet sig et sted at sove ved en kammerat eller kæreste. Det bevirker, at der i første omgang gives afslag på hjælp til et sted at bo i kommunen. Bliver borgeren smidt på gaden, starter en eskalering af problemerne. Borgerens misbrug og øvrige lidelse kan tage til og sagen ender helt anderledes end den startede.

Borgeren risikerer, at skulle tilbage til oprindelseskommunen eller regionen, hvilket besværliggør eller umuliggøre etableringen af Nem-Id, sygesikring/læge og folkeregisteradresse. Borgeren havner i et limbo, hvor vedkommende bliver kastebold mellem en eller flere kommuner og evt. regioner, og al fremtidig behandling bliver vanskeliggjort. Hermed opstår kreative, kortsigtede løsninger. Det kan være at etablerer sig i telt, togstationer eller opgange. Eller kondemnerede bygninger, hvorfra man samler flasker og spiser af skraldespanden. Da vil en social deroute være startet.

 

Arbejdsmarkedets parter

Fraværsprocenten fra aktiveringsdelen er høj, grundet kompleksiteten for belastende livsomstændigheder. Inklusion af de allermest sårbare kræver en meget stor specialviden fra arbejdsgiveren på forhånd, hvilket ikke er givet. Det korrelerer allerede første dag på arbejdspladsen, hvilket igen skaber utryghed.  

Mange jobcentre tilbyder, ifølge borgerne, aktivering og tilbud som er irrelevant og bidrager til oplevelsen af, at der ikke er rette hjælp at hente til den tilgang vedkommende har behov for. I stedet bør der sigtes på at fremme samarbejdet med en kontinuerlig støtte-kontaktperson, som vedkommende har over tid og over sektorer.

De steder, hvor samarbejdet lykkedes bedst, er når støtte-kontaktpersonsordningen foregår over 2 år uden afbrud. Det er svært, nogle gange umuligt, at bevare tilknytningen til Jobcentret når man bor i en plasticpose og aftaler glipper. Kontanthjælpen forsvinder allerede den første dag man udebliver, og så er der ofte kun hurtige, løse og mere eller mindre kriminelle metoder tilbage.

 

 

Evaluering af det specialiserede socialområde

I 2020 iværksatte social- og indenrigsminister Astrid Krag, en evaluering af det specialiserede socialområde. Det er målet, at sikre mennesker ramt af social udsathed og med særlige behov får den hjælp og støtte, de har behov for. Evalueringen vil danne grundlag for politiske drøftelser i Folketinget om det specialiserede socialområde i slutningen af 2021. Danske Regioner, interesseorganisationer, private organisationer, fagforeninger og Kommunernes Landsforening er med i evalueringen.

Forløbet strækker sig over tre spor:

1. spor er en bred afdækning af målgrupper, tilbud og organisering.

2. spor er en analysemodel over forløbet.

3. spor. Her dannes grundlaget for hvordan området bedst muligt indrettes fremadrettet. Målet er, at man ved udgangen af året har tilvejebragt en evaluering, hvorfra der kan trækkes data til at styrke det udsatte socialområde og løfte kvaliteten på området væsentligt.                                                                                                                  

 

Inklusion og pædagogisk fundament

På området for mennesker ramt af svær udsathed, er der forsket på, hvad der kan inkludere målgruppen i samfundet.

Nedenstående er parametre fra ACT, ICM og CTI- metoden*, hvor 90% i undersøgelsesperioden blev fastholdt, hvilket giver evidens til at gøre brug af disse metoder i fremtiden. S.T.O.P. læner sig op ad dette med en tilgang, som følger:    

Recovery: S.T.O.P. arbejder med Recovery på en sådan måde, at vi igangsætter en helingsproces på det psykosociale område, i det omfang borgeren har et ønske om det. Alle anskues at have iboende evner til at kunne foretage forandringer for eget liv, i positiv retning. Recovery defineres som at kunne opnå forbedringer i egen livsituation til et værdigt liv.

Dialog-baseret: Vores tilgang er altid baseret på gensidig dialog, og vi møder borgeren i borgerens færden. Den snak vi har, tager udgangspunkt i, hvad der er opstået nu- og her.

Vi indgår i et ligeværdigt samarbejde, hvor livssituationen styrkes med udgangspunkt i borgerens ønsker. Nye narrativer kan undervejs opstå, og tilføje indsigter og ressourcer.

Helhedsorienteret (Empowerment): Vi arbejder til nærmeste udviklingszone, og med mulighed for at navigerer i kaos. S.T.O.P. arbejder ud fra hvad der er af menneskelige ressourcer, og ser på det enkelte menneske ud fra iboende kræfter. Som udgangspunkt arbejder S.T.O.P. tidsubegrænset, da der er risiko for at forcerer med recidiv til følge. Det er også muligt fortsat at være ramt af sit misbrug, og- eller have igangværende verserende diverse sager med myndigheder.

Aktiv teamindsats: Vi ser vores faglige arbejde ud fra en helhedsorienteret tværfaglig indsats. S.T.O.P. arbejder i et team af specialister på området. Hver enkelt medarbejder har sin egen faglighed. Behandling ydes som en direkte, fleksibel teamindsats, tværfagligt. Det er borgeren, der opstiller egne ønsker og mål til sig selv i indsatsen, hvorfra medarbejderen i samråd med teamet følger op. Der afholdes jævnligt gruppesupervision og møder, så alle er opdaterede omkring den enkelte borgers situation.

Afstemt Pædagogik: S.T.O.P. arbejder konflikthåndterende med Afstemt Pædagogik i håndholdte pædagogiske interventioner med bl.a. krav og stillingtagen. Det kan være i pleje- omsorgsopgaver i hjemmeplejen, hvor borgeren og medarbejderen skal samarbejde. I døgnplejen, hvor borgeren har behov for struktur og støtte. Eller ved opståede konfliktsituationer, hvor situationer nedtones.

Low Arousal: S.T.O.P. forebygger voldsomme situationer med fysisk og psykisk fremtoning, så borgerens arousal niveau nedtones. Derved kan vold forebygges.

 

(*Kilde: VIVE, ACT, ICM og CTI Metoden Rambøl/Socialstyrelsen 2017+Bo Hejlskov Elvén)

 

 

 

Klik her for at læse vores øvrige blogindlæg

Klik her for at læse mere om skærmning

Klik her for at læse mere om vores Tryghedsforløb

Klik her for at komme til forsiden

Call Now Button