Af Ann Sujatha Gellert, Socialrådgiver hos S.T.O.P.
Af Ann Sujatha Gellert, Socialrådgiver hos S.T.O.P.
“Vi husker ikke dage, vi husker øjeblikke”
Abraham Lincoln
S.T.O.P. Fokus på unikke muligheder
Læs Pædagogisk Specialindsats til unge – del 1, lige her
Amygdala
Det er vores ønske i S.T.O.P. at vi lærer at tale Amygdalansk. Det ønsker vi, fordi at Amygdala er det område, hvor hjernens center for frygt og forsvarsmekanismer sidder. Ved en ophobning af uhensigtsmæssige reaktioner og følelser bliver Amygdala overaktiveret. Følelserne lagres, hvis lignende situationer skulle opstå. Ved langvarige stress/sårbarhedssituationer får den unge svært ved at se andet end udfordringer. Vores unge er særligt sårbare for at blive fanget i en eller flere onde cirkler uden at ville det. Vi intervenerer ved at se muligheder og finde løsninger i de pressede situationer. Det gøres ved at tage tilvejebringe hukommelses, beroligende, overbliksorienterende løsninger.
Pædagogisk Skærmning til unge
S.T.O.P.s medarbejdere har en solid erfaring med håndtering af enkeltmandsprojekter og pædagogisk skærmning af unge. Ved pludseligt opståede alvorlige hændelser kan det være nødvendigt at skærme den unge. S.T.O.P. har udviklet en måde at håndterer dette på. Vores teorigrundlag er Low Arousal, KRAP og Afstemt Pædagogik. Vi ser de bedste resultater i et struktureret, velkendt og forudsigeligt miljø.
Afledningsfasen
Når den unge er i arousal møder S.T.O.P. vedkommende i konfliktsituationen og afleder den. Det gøres ved hjælp af fysisk tilstedeværelse tæt på, af den pædagog vedkommende har det bedst med. Af afledning kan benyttes musik/tv eller afledning ved hjælp mad/drikke. Vi går altid med modstanden og sørger for, at den unge har plads til sine egne strategier.
Skærmningsfasen
Hvis arousal fortsat stiger er det nødvendigt at S.T.O.P. går ind i skærmningsfasen for at skærme vedkommende i situationen. I forbindelse med utryg adfærd bruges Low Arousal og Afstemt Pædagogik. Alle krav lægges til side, og vi finder tilbage hvor den unge var tryg sidste gang. Med en rolig tilgang til den unge forsøges roen genetableret. Det kan være der er behov for en pause på eget værelse, eller personaleskift.
Defusingsfasen
S.T.O.P. defuser sammen med den unge og ser på, hvad der kan gøres anerledes til næste gang. Her guider S.T.O.P. den unge ved hjælp af kropssprog og stemmeleje. For at den unge hurtigere genvinder selvkontrollen, arbejder vi med positive undtagelser. Den unge bliver trænet i at berolige sig selv.
Magt, fastholdelse og fysisk guidning
Nogle gange undgår vi ikke at stå i en situation, hvor man overvejer magtanvendelse i plejefamilier, på opholdsinstitutioner og sikrede institutioner. (Vi følger Bekendtgørelsen af lov om voksenansvar for børn og unge §§7-9)
En typisk konflikt, der kunne kræve magtanvendelse, er en konflikt der udvikler sig til slagsmål mellem to eller flere unge. Man skal altid overveje om en magtanvendelse kan undgås. Navnlig for unge. Fastholdelser er farlige og skal helst undgås.
Vi ser hellere, at man guider ved hjælp af Low Arousal og Afstemt Pædagogik. Skulle det ske, at man er nødt til at intervenerer, kan man lægge en arm omkring vedkommende. En hånd på skulderen på en tryg måde. Her er en mulighed for at få vedkommende til at falde ned. Det er vigtigt at være nærværende i situationen. Forebyggelse er bedre end at halte bagefter med en magtanvendelse og en fastholdelse. Det er vigtigt at have en handleplan for magtanvendelse, fastholdelse og fysisk guidning. Gode handleplaner for magtanvendelser findes B.la. hos Bo Hejlskov Elvén i ”Adfærdsproblemer hos Anbragte Unge”, Dansk Psykologisk Forlag, 2018.
Særligt sikrede unge
S.T.O.P.s medarbejdere møder den unge på den særligt sikrede institution (jf. Lov om Social Service §63. b.2. med underpunkter) Vi tilgår den unge som en del af det faste personale på afdelingen.
I hverdagen har vi udviklet enkle strategier til at håndtere mange af de udfordrende situationer. Vi nedtrapper konfliktsituationer og opnår succes ved at skabe et miljø der giver forudsætning for udvikling og anerkendelse. Det skal forstås sådan at vi ved hjælp af enkle principper har udviklet en meningsfuld hverdag. Nedenstående er eksempler på, hvad denne kan indeholde.
Struktur og rammer
Det fungerer konfliktnedtrappende at alt, rent lovgivningsmæssigt, er stramt struktureret med tavler, faste pladser og besøgs- og ringe/rygetider.
Det er S.T.O.P.s erfaring at det skaber struktur i hverdagen, at den unge ved alt om hvad næste skridt er, og hvem vedkommende kan kontakte om enten praktiske gøremål, skolearbejde, familierelaterede ting eller sociale arrangementer.
Påklædning og kropssprog
Kommunikation afspejles i påklædning og gestalt, hvilket S.T.O.P.s personale er meget bevidste om. Vi ved, at gult og rødt giver en højere arousal end blåt og brunt. Derudover kan vi nedtone en konflikt ved at stå med siden til eller sætte os ned. Det kan få ubehaget til at forsvinde.
Samhørighed og tillid
S.T.O.P.s personale gør hver dag en forskel ved at stille adækvate krav, der passer til det, de unge de møder. Det gør vi ved at være autentiske, personlige i mødet og fair i vores krav til den unge. Det kan for eksempel være at tage opgaverne sammen, i stedet for at forlange at den unge skal selv. Det er med til at øge tilliden, skabe meningsfuldhed og samhørighed.
Pauser og motiverende handlinger
En anden måde at arbejde med konflikter på, er at ”prompte”. Dvs. personalet indlægger en pause efter computer- fodboldspillet, filmen, gåturen etc. for at konfliktneddrosle inden næste aktivitet. For eksempel ved hjælp af en spise/drikkepause. Det kan gøre, at den unge får overblikket tilbage over situationen og ikke kommer ud i yderpunkter. S.T.O.P. skaber motiverende handlinger for den unge ved hjælp af de små sikre succesoplevelser. Det kan for eksempel være at gøre sengeredningen lidt sjovere ved hjælp af musik.
S.T.O.P.s konflikthåndteringsforløb – undervisning til frontpersonalet
S.T.O.P. har udviklet et undervisningsforløb over Konflikttrekanten til frontpersonalet. Forløbet bliver tilrettelagt trin for trin ud fra tre enkle grundprincipper med udgangspunkt i Jeres praksis. (Se nedenstående.) Forløbet giver Jer praktiske anvisninger til, at håndterer konflikter. Efter forløbet har I alternative strategiver til at løse konflikter; mere viden om opståede konflikter. Samt en fremadrettet plan med hensigtsmæssige handlemuligheder.
Muligheder
Vi arbejder med Afstemt Pædagogik og Low Arousal. Frem til nærmeste udviklingszone, arbejder vi med de muligheder, der er hos den unge. Vi aflæser aktivt den unges adfærd og sikrer, at de fysiske rammer er sufficiente. Med ydmyghed bliver vi nysgerrige på, hvad der sker i konflikten.
Den unge kan være ramt af perserverende, udadreagerende eller ikke kontaktbare konflikter. Med situationsfornemmelse går sikkerhed og pædagogik hånd i hånd. Det betyder, at vi lægger en plan for konflikthåndteringen. Planen er med til at sikre Jer et holdepunkt i orkanens øje. Vi benytter helst ikke magtanvendelser og fastholdelser.
Emnet for konflikten kan være ude- eller indefra kommende for den unge. Det er ikke sikkert, hverken den unge eller vi kan se ud af konflikten, hvad der udløser den. Som udgangspunkt er det vigtigste for os, ikke at lade sig overmande og miste fagligheden. Det gør vi bedst ved at bruge pædagogikken, have situationsfornemmelse og være tydelige.
Løsninger og muligheder
S.T.O.P. ser på løsninger og muligheder, sammen med Jer som frontpersonale. Vi tilvejebringer et øget råderum ved hjælp af de nye teknikker, der trænes. Det medfører i sidste ende færre uhensigtsmæssige eskalerende situationer.
S.T.O.P. (Sikkerhed, Tryghed, Omsorg og Pædagogik) A/S er en privat virksomhed, som arbejder med unge mellem 13-21 år jf. Servicelovens bestemmelser. (Se også tidligere blog) I S.T.O.P. henvises unge, som er ramt af komplekse forudsætninger. Fælles for dem alle er, at de er unikke unge mennesker med individuelle behov. For den gruppe unge, der er ramt af særligt komplekse forudsætninger har S.T.O.P. fundet velfungerende pædagogiske strategier for at få hverdagen til at fungere. I nedenstående vil mulige veje blive beskrevet, der omhandler unge der er ramt af et særligt behov for støtte og hjælp. Vores teoriramme er Low Arousal, KRAP og Afstemt Pædagogik.
Klik her for at læse vores øvrige blogindlæg
Klik her for at læse mere om skærmning