Vagtværn afløses af Pædagogisk Sikkerhed®

Vagtværn -> Pædagogisk Sikkerhed®

Baggrunden for Pædagogisk Sikkerhed®, er tanken om at skabe tryghed for alle, ikke kun personalet.

Tryghed for borgeren der bor på et opholdssted, patienten der er indlagt på et psykiatrisk hospital, samt det social og sundhedsfaglige personale der skal hjælpe disse mennesker, der har det svært med livet.

Denne opgave løser et vagtværn ikke, der skal et lag mere på. Det lag er socialpædagogik.

Klik her – for at læse mere om skærmning med Pædagogisk Sikkerhed®, som er alternativet til vagtværnet.

Grundlaget for Pædagogisk Sikkerhed®

Grundlaget for udviklingen af konceptet Pædagogisk Sikkerhed®, som skal afløse vagtværn på social og sundhedsområdet, er undertegnedes erfaring siden 1998 fra nattelivet som dørmand. Her er den verbale konflikthåndtering er afgørende for hvordan uenigheder udmunder sig.

Fysiske konflikter skal undgås for enhver pris, da god service overfor alle gæster er yderst vigtigt for at kunne drive en rentabel forretning i denne branche.

Derudover erfaring siden 2005 i arbejdet som pædagogmedhjælper i socialpsykiatrien, hvor arbejdets omdrejningspunkt var de voldsomt udadreagerede borgere, og arbejdet med konfliktnedtrapning.

Uddannelse indenfor socialpædagogik og en livvagtuddannelse fra G4S, danner den teoretiske ramme for Pædagogisk Sikkerhed®.

Med Pædagogisk Sikkerhed® kan vi det samme som et vagtværn, vi har dog koblet et lag socialpædagogik ovenpå vagtværnet.

Dette bevirker, at vores personale ofte lykkes med at tale konflikter ned, hvilket resulterer i færre magtanvendelser på socialområdet og færre bæltefikseringer i hospitalspsykiatrien.

Vi har forskellige ydelser under konceptet Pædagogisk Sikkerhed®:

Klik på emnerne for at læse mere

 

Lidt om vagtværn, historisk set

Vagtværn foran Esbjerg Brandstation
Kilde: http://www.besaettelse-befrielse.dk

Vagtværn, skrevet af Michael Neigaard, grundlægger af S.T.O.P.

Klik her – for at komme til forsiden

Vagtværn – et tilbageblik

En af de største begivenheder for danske vagtværn, var da der i 1994 blev indsat vagtværn i hele Danmark, da der var politiløse tilstande i Danmark, for at opretholde ro og orden.

Det var kommunerne der oprettede disse enheder efter det danske politi blev afsat 19. september 1944. Var der mere end 2000 indbyggere, blev der oprettet et vagtværn. For mindre samfund, da benyttede man private brand- og redningsselskaber.

Oprettelsen af disse vagtværn, var baseret på en bekendtgørelse fra justitsminsisteriet af 11. oktober 1944. Der var dog tilknyttet visse begrænsninger, da de ikke måtte efterforske kriminalsager, de måtte kun arbejde præventivt.

De skulle forsøge at forhindre voldelige forbrydelser, tyveri, hærværk, afpresning og røveri. Inden indsættelsen af vagtværnene, var der en stigende tendens til selvtægt, og det var denne tendes som de skulle dæmme op for.

De bar ingen skydevåben, de havde blot en kasket, et armbind, lygte, en fløjte og en kort stav.

Sortbørshandel var også blevet et kæmpe problem under besættelsen og her havde man stor succes med at forstyrre den illegale handel.

Efter genindsættelsen af politiet i 13. maj 1945, blev de hovedsageligt benyttet til bevogtningsopgaver.

Klik her – for at læse mere

Litteratur:
Gads leksikon om dansk besættelsestid. 2002.
Claus Bundgård Christensen: På vagt i en lovløs tid. I Fortid og Nutid, 2001. s. 91-109.

Vagtværn – op i gennem tiden

Vagtbranchen med de største virksomheder som vi kender den i dag, blev startet i 1901 af gardinsælger Marius Hogrefe. Op igennem tiden blev ISS, Securitas, Falck og G4S skabt med Phillip Sørensen som nøgleperson for denne udvikling.

Marius Hogrefe var en af de første til at starte op med vagtværn i Danmark, hvilket skete i 1901. ISS som vi kender det i dag, blev først formet i 1934. Grundlaget for virksomheden var at levere vagter til lokale forretninger under firmanavnet Kjøbenhavn-Frederiksberg Nattevagt.

Efter få år, købte den ambitiøse advokat C L David andele i virksomheden, og han kom til at spille en stor rolle i udviklingen af virksomheden til det vi kender som ISS i dag.

Virksomheden voksede støt og skiftede senere navn til De Forenede Vagtselskaber DFVS og ansatte Phillip Sørensen som direktør da han var “manden fyldt med ideer”.

Koblingen mellem rengøring og vagtværn, kom da Phillip Sørensen så muligheden for at udfylde det hul der var i “overvågning” af bygninger fra kl 04: 00, hvor vagten gik hjem og indtil kl. 08:00 hvor personalet der arbejdede i bygningen mødte ind.

De stiftede Det Danske Rengøringsselskab DDRS, da de så kunne gøre rent i bygningen fra kl. 04:00 til kl. 08:00, hvorved bygningen var under opsyn indtil de ansatte mødte ind, og de mødte ind til et rent kontor. Facility services var født, hvor man løste forskellige artede opgaver under samme kontrakt.

Virksomheden ansatte en af verdens første HR managers, Gerda Buhl, da man havde megen fokus på frontpersonalets trivsel.

I 1973 blev ISS Group stiftet, som bestod af 32 virksomheder i 11 lande, med 35.000 ansatte og en omsætning på 650 millioner DKK.

Kilde: www.issworld.com

Fusioner og frasalg

G4S som vi kender virksomheden i dag, er en udspringer af fusioner mellem bl.a. Group 4, Falck og Securior. Der sker mange fusioner og frasalg, som jeg ikke vil gå dybere ind i, da det er svært at skabe et overskueligt overblik. Den største bidrager til udviklingen som jeg læser mig frem til, er Phillip Sørensen.

Her kan du læse mere om historien bag G4S

Her kan du læse mere om historien bag Securitas

Her kan du læse lidt mere om Phillip Sørensen og sønner

Vagtværn – i dag

I dag er vagtværn og vagtfirmaer stadig yderst relevante, da der er kommet flere og flere sikkerheds opgaver der skal løses og opgaverne ser ud til at fortsætte sin vækst. Dette skyldes nok mest den terrortrussel det er opstået efter 9/11.

Dog er flere og flere private begyndt at hyre vagtværn, grundet utryghed når man er hjemme i sin private bolig. Man finder ikke politiets ydelser tilstrækkelige til at dække det behov for tryghed man har brug for.

De senere år er der kommet et andet område til, hvor man bruger vagtværn. På social og sundhedsområdet er man begyndt at benytte vagtværn, da nogle meget borgere og patienter kan blive voldelige overfor der personale der skal hjælpe dem.

Særligt i hospitalspsykiatrien har man benyttet sig af vagtværn for at skabe tryghed for sundhedspersonalet. Det giver tryghed for sundhedspersonalet, men mange patienter bliver utrygge når der er en vagt på afdelingen. DR P1 Debat har lavet et indslag om dette emne: Skal ansatte i psykiatrien frygte livet, når de går på arbejde?

I socialpsykiatrien benytter man sjældent vagtværn, oftest grundet den magt en vagt på institutionen tilføre. Den “overmagt” kan have meget negative reaktioner fra borgerne der bor på institutionen, som i visse tilfælde kan gøre nogle mere udadreagerende end før.

Dette er de grundlæggende årsag til at Pædagogisk Sikkerhed® blev skabt. Vi vil skabe den nødvendige tryghed for alle, borger, patienter og personale, på en måde hvor det IKKE er magten der skaber tryghed på stedet. En tryghed der mange gange er forbeholdt personalet.

Vagtværnet kan heller ikke være tilstede for altid, økonomien skal også hænge sammen. Så hvad sker der i relationen til den udadreagerende borger, når “overmagten” forsvinder ud af døren?

Afslutning

Vagtværn er desværre en nødvendig i dag, ligeså er Pædagogisk Sikkerhed®. Jeg håber vi en dag kan slippe for begge ydelser, da vi så er nået langt med vores samfund og det at være mennesker sammen, med de forskelligheder vi har.